Praktisk info:
Mødested nævnes ikke, når arrangementer er på NaturBornholm.
Medlemskabet giver:
- Fri adgang hele sæsonen med forældre eller bedsteforældre*
- Adgang til aktiviteter og arrangementer i løbet af året.
- Invitation til forpremiere på årets nyheder
- Et medlemskort med foto
*Et medlemskab i NaturKlubben gælder for ét barn eller to børn (3-11 år). Medlemskortet giver adgang til NaturBornholm for 4 personer inklusiv de(n) på kortet angivne. Der tages et foto og udstedes et medlemskort ved første besøg på NaturBornholm.
Dette års program:
11. januar kl. 10-12
Knogler og skjolde
Har du nogensinde fundet knoglerne fra et dødt dyr i naturen? På NaturBornholm kan du se en samling af knogler, kranier og skjolde fra både små og store dyr. Vi undersøger knogler, kigger i uglegylp, bygger skeletter af pasta og taler om indre og ydre skeletter.
Book plads her
1. februar kl. 10-12
Slanger og andre krybdyr
Vidste du, at slanger har stærke mavemuskler, og krokodiller har sten i maven? Kom tæt på levende dyr og oplev, hvordan en slange snor sig om din arm. Sammen med naturvejlederen undersøger du slanger og andre krybdyr, mens du bliver klogere på, hvad de lever af, og hvorfor de ser ud, som de gør. Vi finder også ud af, hvordan de er tilpasset deres levested.
Book plads her:
22. marts kl. 10-12
Byg en fiskebørnehave
Ligesom et insekthotel på land er en fiskebørnehave et ”hotel” i vand, der skaber levesteder for små dyr. Kom og vær med til at skabe mere liv i de bornholmske havne. Vi bygger fiskebørnehaver, så fiskeyngel får et sikkert sted at vokse op, hvor de kan gemme sig for rovdyr og finde føde, indtil de er store nok til at klare sig selv på åbent vand.
Mødested: Mødested: Nexø Vodbinderi, Sdr Hammer 33, 3730 Nexø
Book plads her:
19. april kl. 10-16
Prøv NaturKlubben og Science Klub gratis
Vil I være med i ScienceKlubben? Besøg NaturBornholm og prøv ScienceKlubben gratis. Kom tæt på levende dyr, sav en sten over og bag boller på bål. Vi laver også forskellige science-eksperimenter. Oplev naturens forunderlige verden, og mød nye venner at forundre jer sammen med.
Book plads her:
17. maj kl. 10-12
Salamander og frøer
Det kribler og krabler under vandets overflade! Vær med til at kikke ned i den fascinerende verden. Med fiskenet fanger vi salamander, frøer og vandinsekter, og undersøger dem i akvarier. Vi sætter navn på de små dyr og snakke om deres liv i vandet.
21. juni kl. 10-12
Vild mad over bål og naturlege
Der venter nemlig både vigtige vitaminer og nye naturoplevelser, når du går på jagt efter råvarer i naturen. Vi plukker urter og smukke spiselige blomster og tilbereder vild mad på bålpladsen. Vi leger også naturlege.
16. august kl. 10-12
De bornholmske krebsdyr
Vidste du, at bænkebidere er beslægtede med rejer og andre krebsdyr? Dyk ned i krebsdyrenes fascinerende verden. Vi går på jagt efter bænkebidere og snakker om deres levevis. Vi leger også bænkebiderlege, laver modeller af de bornholmske krebsdyr og smager på Østersøens rejer.
6. september kl. 10-12
Myrer
Myrer er små hurtige insekter med en tynd stilk og vinkelbøjede følehorn. De lever ofte i kæmpe fællesskaber, som på flere punkter minder om menneskeverdenen. Kom og se myrer, hør om dem, og smag på dem. Vi taler om myrernes superkræfter og konkurrerer mod dem.
4. oktober kl. 10-12
Mikro-geologer
Vil du lave science eksperimenter med jord, sand, ler og sten? Kom og undersøg sand under stereolup og leg med den magiske magnetit. Du kan også bygge et landskab, grave et vandløb og hælde vand i det for at se, hvad der sker der med vandets fart. Ved hjælp af store isklumper undersøger vi også, hvordan isen har formet Bornholm siden den sidste istid.
Mødested: Balka Strand P-pladsen ved Strandvolden
8. november kl. 10-12
De bornholmske fortidsdyr
Hvordan kan man vide, at der har levet på Bornholm dinosaur, svaneøgler, eller trilobitter for millioner af år siden, og hvordan finder vi spor efter dem? Vi taler om de spændende fortidsdyr, som vi kender kun fra forsteninger, og om hvordan en forstening dannes. Ud fra ægte forsteninger kan du forme dit eget fortidsdyr af fortidens materiale – ler og derefter lave et gipsaftryk af dit fortidsdyr, som du kan tage med hjem.