• Master
  • BESØG
  • OPLEV
    • NaturBornholm ude
    • Udstillingerne
      • De danske dinosaurer
      • Urtid
      • Dinosaurernes tid
      • Istid
      • Østersøen
      • Bison
      • Hugorm, firben og frøer
      • Krokodiller
      • Urokse
    • Bornholms Natur
    • Vild Med Vilje
    • Naturbornholms Venner
    • Guidede ture i sommerferien
    • Unikke oplevelser
    • Geführte Tour
    • 25 års jubilæum
  • Kalender
  • DET SKER
  • SKOLE
  • WEBSHOP
  • OM OS
  • vejr
  • EN
  • DE
  • PL
Åbent i dag 10 - 17
0 kr. 0,00
  • NaturBornholm ude
  • Udstillingerne
    • De danske dinosaurer
    • Urtid
    • Dinosaurernes tid
    • Istid
    • Østersøen
    • Bison
    • Hugorm, firben og frøer
    • Krokodiller
    • Urokse
  • Bornholms Natur
  • Vild Med Vilje
  • Naturbornholms Venner
  • Guidede ture i sommerferien
  • Unikke oplevelser
  • Geführte Tour
  • 25 års jubilæum

Juratiden

Jordskælv - kul og øgler

På Bornholm er der fundet 70 cm store fodspor. De stammer fra en 15 tons tung og 20 meter lang dinosaur, en sauropod. Juratiden var tiden for de største planteædende dinosaurer, og de gigantiske dyr har gået rundt på Bornholm. Men de var ikke alene i den tropiske vegetation. Faren lurede i skyggerne, for de grådige tretåede rovdinosaurer har også sat deres fodspor. Der gik også mindre planteædere, som var parate til at forsvare sig; Stegosaurus havde panser og pigge til at forsvare sig mod rovdinosaurerne. Selvom jura-tiden var æraen for de største dinosaurer, så fandes der også små dinosaurer. På en kyst gik engang en lille dinosaurer rundt og satte et fodspor på størrelse med en 2-krone; det var den lille kødædende Stenonyx. 

Landskabet var varmt og fugtigt. Det var et område med lavvandede laguner fyldt med liv, på kanten af et større hav. Svaneøglerne svømmede rundt, og måske stammer de fossiler der er fundet fra en hun, som gik på land for at lægge æg. Blomster og løvtræer fandtes ikke, men bregner og padderokker kunne blive kæmpe store.

Jordskælv har der været mange af, og lige udenfor NaturBornholm kan man opleve en forkastning, hvor man kan stå med et ben på hver side, og 1.200 mio. år mellem fødderne.
Få et kort over området eller lån en GPS hos naturvejlederen på NaturBornholm, så kan du finde hen til forkastningen.

Et juratidslandskab, som vi forestiller os, at det ville se ud.

Model af svaneøgle.

Kridttiden

Kridttidens landskab

Bornholm var et varmt lagunelandskab, hvor hav og land mødtes for 140 mio. år siden. Dinosaurerne regerede på landjorden og krokodillerne sammen med skildpadderne i vandkanten, som de stadig gør i dag.

Det første dinosaur fund.
En dag i år 2000 i grusgraven ved Robbedale fandt en 17-årig kvinde en tand fra en dinosaur. Det var Danmarks første dinosaurfund, det var en ny art for videnskaben, og det ændrede opfattelsen af hvornår dinosaurerne begyndte at få fjer. Dinosauren kom til at hedde Dromaeosauroides bornholmensis. Siden er der gjort flere fund af dinosaurer i Danmark, alle på Bornholm. Dem kan du se i NaturBornholms udstillinger!

Vi har kendskab til datidens landskab, dyre- og planteliv fra fossiler. Fossilerne bliver ofte fundet, hvor der er gravet efter råstoffer. Det er også et sådant sted vi kan tage gæster med om sommeren for at lede efter fossiler. Eller du kan prøve at lede efter fossiler i vores sandkasse på NaturBornholm, hvor der er et par tons sand fra det samme sted som dinosaurtænderne er fundet.

Tag på fossiljagt

Krokodille med æg

Krokodille Unge Med Tændstiksæske Her ses størrelsesforholdet tydeligt.

Søde ser de ud - men de bider!

Kontakt

NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
tlf. 0045 5694 0400

naturbornholm@naturbornholm.dk

Åbningstider

1. april til 31. oktober

mandag 10 - 17
tirsdag 10 - 17
onsdag 10 - 17
torsdag 10 - 17
fredag 10 - 17
lørdag 10 - 17
søndag 10 - 17

Udstillingerne lukker kl. 17. Entré lukker kl. 16

Om os

Danmarks populære oplevelsescenter. Stedet hvor Naturvidenskaben bliver underholdning, og Naturvejlederen byder velkommen.

NaturBornholm er i 2025 certificeret som GreenAttracion. Det er en certificering der har klima- og bæredygtighed i fokus.

Nyhedsbrev

100% grøn strøm i 2025

I 2025 dækkes NaturBornholms strømforbrug af 100% grøn strøm. Vores solcelleanlæg gør os næsten selvforsynende med strøm til udstillingerne. Den strøm vi bruger ud over egenproduktion er certificeret grøn strøm fra BEOF.

© NaturBornholm