Smådyrssafari
Med fiskenet og akvarier, terrarier og insektnet, undersøgelsesbakker, forstørrelsesglas og bestemmelsesduge begiver vi os samlet ned til et af vandhullerne nær NaturBornholm.
Vi undersøger, hvad der gemmer sig under vandoverfladen og i bevoksningen rundt om vandhullet. Der er smådyr alle vegne, og mange af dem opdager vi aldrig, hvis vi ikke søger efter dem.
Med udgangspunkt i elevernes egne fangster kikker vi på, hvilke dyr vi har i terrarier og akvarier. Vi beskriver, hvordan smådyrene ser ud, og hvilken dyregruppe de mon tilhører. Hvordan kan man se, at dyret er et insekt? Sammen prøver vi at bestemme dyrene og måske finde ud af, hvad de hedder. Vi kommer ind på, hvad smådyrene æder, og hvilke forsvarsmekanismer de har, så de ikke selv bliver ædt af andre.
Om foråret møder vi helt sikkert frøer, frøæg eller haletudser, som vi også ser på.
Før læringsaktiviteten på NaturBornholm er det en god idé, at eleverne får snakket om forskellige dyregrupper, levesteder og fødevalg. Især de hvirvelløse dyr, som der er flest af.
Efter forløbet med naturvejlederen kan I arbejde videre på egen hånd ved at:
1. Fange flere dyr, som studeres. I skal blot sætte dyrene tilbage i naturen og aflevere de lånte materialer på NaturBornholm.
2. Kikke mere på dyrene i Naturværkstedet, husk at booke på forhånd.
3. Benytte NaturBornholms udstillinger, i perioden fra 1. april til 31. oktober.
Læringsaktiviteten ”Smådyrssafari” lægger op til, at I selv kan arbejde videre med at undersøge vandhuller, søer og vandløb i nærheden af jeres skole samt udføre enkle temperatur- og vandmålinger m.m.
Baggrundsmaterialer
- Akvariehold til haletudser: https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/akvarium-dit-eget-vandhul
- Vandkikkert: https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/byg-en-vandkikkert-0
- Årstidshjulet: https://www.skoven-i-skolen.dk/%C3%A5rstidshjulet
- Insekter: https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2010/sep/kanonhaefte/
- Fang smådyr: https://www.skoven-i-skolen.dk/content/sm%C3%A5dyr-i-skovbunden
Arbejdsark til udstillingerne
Efter undervisningsforløbet med Naturvejlederen kan i arbejde videre i udstillingerne med disse arbejdsark.
Print dem og hav dem med når I kommer, hvis I vil bruge dem.
Arbejdsark til udendørs aktiviteter
Print dem og hav dem med når I kommer, hvis I vil bruge dem.
Praktisk information
Husk fornuftigt tøj og gummistøvler. Forløbet foregår ved et vandhul.
Tag gerne logbøger, tegnematerialer og iPads eller mobiltelefoner med til at tage fotos med, som kan bruges til senere efterbearbejdning.
Er turen om foråret, kan I medbringe et lille akvarium, så I kan tage frøæg med hjem til udklækning. Husk, at I skal genudsætte dem i det samme vandhul, når haletudserne begynder at udvikle bagben.
Målgruppe:
4.-6. klasse
Fag:
Natur/teknologi
Varighed:
45 minutter med naturvejleder, derefter på egen hånd. Ønskes undervisningsoplægget forlænget, koster det 500 kr. pr. time og skal bestilles på forhånd. Naturværkstedet kan bruges, men skal bookes på forhånd.
Bestilling af undervisning: Altid efter aftale. Tlf. 56 94 04 07 eller Rene.Larsen@naturbornholm.dk
Pris: Gratis for bornholmske skoleafdelinger med årskort til NaturBornholm. Uden årskort: 90 kr. pr. elev (min. 15 elever), lærere gratis
Hvor:
NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
www.NaturBornholm.dk
Hvornår:
Bedst fra april til september
Fælles Mål
Undersøgelse:
Undersøgelser i naturfag (4. klasse)
Natur og miljø (6. klasse)
Modellering:
Mennesket (4. klasse)
Natur og miljø (6. klasse)
Perspektivering:
Naturen lokalt og globalt (4. klasse)
Kommunikation:
Ordkendskab (4. og 6. klasse)
Arbejdsark til udstillingerne
- Hvor lever de 3.-4. klasse
- Et skarpt øje
-
Arbejdsark til udendørs aktiviteter
- Små dyr - vand og land
Før og efter besøget - online

VidensPædagogisk AktivitetsCente

NaturBornholm er viden og indsigt gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.
Geologisk baggrund

Få et indblik i geologien på Bornholm. Skrevet af Skoletjenesten på NaturBornholm.
Medbragt mad
