• Master
  • BESØG
  • OPLEV
  • Kalender
  • DET SKER
  • SKOLE
    • Lejrskoler
    • Skoletjenesten Bornholm
      • Daginstitution 0-6 år
      • 0. - 3. klasse
      • 4. - 6. klasse
      • 7. - 9. klasse
      • NaturBornholm besøger skoler
      • Inspiration til undervisningen
    • Billeder til skolebrug
    • Bliv endnu klogere i vores vidensbank!
  • WEBSHOP
  • OM OS
  • vejr
  • EN
  • DE
  • PL
Åbent i dag 10 - 17
0 kr. 0,00
  • Lejrskoler
  • Skoletjenesten Bornholm
    • Daginstitution 0-6 år
    • 0. - 3. klasse
    • 4. - 6. klasse
    • 7. - 9. klasse
    • NaturBornholm besøger skoler
    • Inspiration til undervisningen
  • Billeder til skolebrug
  • Bliv endnu klogere i vores vidensbank!

Livet i et vandhul

Vær med til at kigge nærmere når vi går under vandoverfladen i et vandhul for her findes der et helt fantastisk dyreliv!

Med fiskenet, akvarier, terrarier, insektnet, undersøgelsesbakker, forstørrelsesglas og bestemmelsesduge begiver vi os samlet ned til et af vandhullerne nær NaturBornholm. 

Vi undersøger, hvad der gemmer sig under vandoverfladen og i bevoksningen rundt om vandhullet. Der er smådyr alle vegne, og mange af dem opdager vi aldrig, hvis vi ikke søger efter dem. 

Med udgangspunkt i elevernes egne fangster kikker vi på, hvilke dyr vi har fanget i terrarier og akvarier. Vi beskriver, hvordan smådyrene ser ud, og snakker om hvilken dyregruppe de mon tilhører. Hvordan kan man se, om dyret er et insekt? Sammen prøver vi at bestemme dyrene og måske finde ud af, hvad de hedder. Vi kommer ind på, hvad smådyrene æder, og hvilke forsvarsmekanismer de har, så de ikke bliver ædt af andre.
Om foråret møder vi helt sikkert frøer, frøæg eller haletudser, som vi også ser på.

Før læringsaktiviteten er det en god idé, at eleverne får snakket om forskellige dyregrupper, levesteder og fødevalg, især de hvirvelløse dyr, som der er flest af.

Efter oplægget med naturvejlederen kan I arbejde videre på egen hånd ved at:
1. Fange flere dyr, som studeres. I skal blot sætte dyrene tilbage i naturen og aflevere de lånte materialer på NaturBornholm. 
2. Kikke mere på dyrene i Naturværkstedet, husk at booke på forhånd.
3. Benytte NaturBornholms udstillinger, som har åbent fra 1. april til 31. oktober.

”Livet i et vandhul” lægger op til, at I selv kan arbejde videre med at undersøge vandhuller, søer og vandløb i nærheden af jeres skole samt udføre enkle temperatur- og vandmålinger m.m.

Praktisk information

Målgruppe: 0.-3. klasse

Fag: Natur/teknologi

Varighed:
45 minutter med naturvejleder, derefter på egen hånd. Ønskes undervisningsoplægget forlænget, koster det 500 kr. pr. time og skal bestilles på forhånd. Naturværkstedet kan bruges, men skal bookes på forhånd.

Bestilling af undervisning:
Altid efter ­aftale. Tlf. 2028 6406 eller ­Rene.Vilsholm@naturbornholm.dk

Pris:
Gratis for bornholmske skoleafdelinger med årskort til NaturBornholm
Uden årskort: 90 kr. pr. elev (min. 15 elever), lærere gratis
Ønskes undervisningsoplægget forlænget, koster det 500 kr. pr. time og skal bestilles på forhånd.

Hvor:
NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
www.NaturBornholm.dk

Hvornår:
Bedst fra april til oktober

Husk fornuftigt tøj og gummistøvler.

Tag gerne logbøger, tegnematerialer og iPad eller mobiltelefoner med til at tage fotos med, til arbejdet senere hjemme på skolen.

Er turen om foråret, kan I medbringe et lille akvarium. Så kan I tage frøæg med hjem til udklækning. Husk, at I skal genudsætte dem i det samme vandhul, når haletudserne begynder at udvikle bagben.

 

Arbejdsark til udstillingerne:

  • Hvor lever de 0.-1- klasse
  • Hvor lever de 2.-3. klasse
  • Et skarpt øje

Arbejdsark til udendørs aktiviteter:

  • Små dyr - vand og land

Baggrundsmaterialer:

  • Akvariehold til haletudser: https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/akvarium-dit-eget-vandhul
  • Vandkikkert: https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/byg-en-vandkikkert-0
  • Årstidshjulet: https://www.skoven-i-skolen.dk/%C3%A5rstidshjulet
  • Insekter: https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2010/sep/kanonhaefte/

Kompetenceområde

Natur/teknologi: Undersøgelse - Modellering - Perspektivering - Kommunikation.

Læringsmål:

Undersøgelse: Undersøgelser i naturfag (2. – 4.klasse) - Organismer (2. klasse) - Naturen lokalt og globalt (4. klasse)

Modellering: Organismer (2. klasse) - Mennesket (4. klasse) - 

Perspektivering: Perspektivering i naturfag (2. – 4. klasse) - Organismer (2. klasse)

Kommunikation: Ordkendskab (2. – 4. klasse)

Katalog

Kataloget som PDF

Medbragt mad

I er velkomne til at spise medbragt mad i vores café-område.
Det er også muligt at købe lidt ekstra

Kontakt

NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
tlf. 0045 5694 0400

naturbornholm@naturbornholm.dk

Åbningstider

1. april til 31. oktober

mandag 10 - 17
tirsdag 10 - 17
onsdag 10 - 17
torsdag 10 - 17
fredag 10 - 17
lørdag 10 - 17
søndag 10 - 17

Udstillingerne lukker kl. 17. Entré lukker kl. 16

Om os

Danmarks populære oplevelsescenter. Stedet hvor Naturvidenskaben bliver underholdning, og Naturvejlederen byder velkommen.

NaturBornholm er i 2025 certificeret som GreenAttracion. Det er en certificering der har klima- og bæredygtighed i fokus.

Nyhedsbrev

100% grøn strøm i 2025

I 2025 dækkes NaturBornholms strømforbrug af 100% grøn strøm. Vores solcelleanlæg gør os næsten selvforsynende med strøm til udstillingerne. Den strøm vi bruger ud over egenproduktion er certificeret grøn strøm fra BEOF.

© NaturBornholm