• Master
  • BESØG
  • OPLEV
  • Kalender
  • SKOLE
    • Lejrskoler
    • Skoletjenesten Bornholm
    • Kurser og konference
      • Grøn Dannelse Konference 2022
      • Inspiration til undervisningen
    • Billeder til skolebrug
    • Bliv endnu klogere i vores vidensbank!
  • WEBSHOP
  • OM OS
  • EN
  • DE
  • PL
0 kr. 0,00
  • Lejrskoler
  • Skoletjenesten Bornholm
  • Kurser og konference
    • Grøn Dannelse Konference 2022
    • Inspiration til undervisningen
  • Billeder til skolebrug
  • Bliv endnu klogere i vores vidensbank!

KRIBLE KRABLE-KONFERENCE 

13. juni kl. 08.30 – 16.00

på Bornholms Højskole

Kom og bliv inspireret til at arbejde med Krible Krable Universet for vuggestue, børnehave og indskolingsbørn.

Dagen igennem vil det krible og krable med sprudlende oplæg, praktiske og inspirerende workshops og en masse spændende gæster med nye materialer og idéer til aktiviteter i dagplejen, institutionen og på skolen.

DAGENS PROGRAM

8.30 - 9.00 Kaffe/te
9.00 - 9.20 Velkomst
9.20 - 10.15 Keynote speaker Morten Rask Petersen
10.15 - 10.30 Pause

10.30 - 12.00 Formiddags workshops
Workshop 1: Krible Krable: Liv og død.
Workshop 2: Kreative udtryk med naturen
Workshop 3: Vild legeplads  

12.00 - 12.30 Frokost

12.30 – 13.00 Markedsplads

13.00 - 14.30 Eftermiddags workshops

Workshop 1: Krible Krable: Mikroforsker
Workshop 2: Kroppen på Toppen 
Workshop 3: Science og leg

14.30 - 14.45 Kaffe og kage

14.45 - 15.45 Keynote speaker Anders Kofoed 

15.45 - 16.00 Tak for i dag

Vil du dele info om dette spændende arrangement, kan du finde en printvenlig pdf HER

Workshops
Du har mulighed for at deltage i to en workshop om formiddagen og en om eftermiddagen af i alt seks workshops. De har en varighed på 90 minutter. Du kan først vælge workshops d. 13. juni morgen på Bornholms Højskole.

Har du spørgsmål til konferencen, kan du kontakte Naturvejleder Hanna Piorska på 30916230 eller hanna.piorska@naturbornholm.dk 

Tidspunkt: 13. juni kl. 08.30 – 16.00

Sted: Konferencen afholdes på Bornholms Højskole, Almindingsvej 35, 3720 Aakirkeby.
Vi skal være ude en stor del af tiden, så medbring tøj og sko efter vejret.
Der er fuld forplejning på dagen.

Tilmelding: Alle pladser er optaget.

Arrangør: Konferencen afholdes af naturvejlederne fra NaturBornholm.

Hvem kan deltage:  Undervisere og pædagogisk personale i dagtilbud og indskoling samt PAU-, pædagog- og lærerstuderende.

Pris: Arrangementet er gratis og en del af projektet Krible Krable under Naturvejledning Danmark. Projektet er støttet af Novonordisk Fonden.

 

Beskrivelse af Keynote-speaker

Formiddagens keynote speaker: Morten Rask Petersen

Docent i anvendt matematik- og naturfagsdidaktik, Ph.D., UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Science og leg er et forsknings- og udviklingsprojekt der bidrager til, at børn i dagtilbud oplever og udvikler en legende tilgang til udforskning af naturvidenskabelige fænomener og begreber samt teknologi i relation til læreplanstemaet natur, udeliv og science.

Eftermiddagens keynote speaker: Anders Kofoed

Anders Kofoed, kendt som TV2s dyreekspert, fortæller om utrolige SUPERKRYB med ægte superkræfter! Anders ved rigtig meget om dyr og han elsker at fortælle. Vidste du for eksempel, at superhelte fra tegneserier er inspireret af de superkræfter, som kryb ude i naturen har? Og at det faktisk er krybene, der har de ÆGTE superkræfter? Det er de kryb, Anders kalder SUPERKRYB. Ét af dem kan endda sprøjte med lim, et andet kan klone sig selv! Anders er biolog og har før arbejdet som naturformidler i ZOO, hos Den Blå Planet og på Danmarks Akvarium. Nu er han fast tilknyttet TV2 som dyreekspert.

Beskrivelse af Workhops

Krible Krable: Liv og død

Få ny inspiration til dit arbejde om kredsløbet i naturen fra Krible Krable-projektet.
Liv og død fletter sig ind i hinanden, når vi undersøger nedbrydere, rovdyr, ådselbiller og planteædere. Liv og død skaber den natur, vi er omgivet af. Få inspiration, til hvordan du kan arbejde med temaet gennem konkrete aktiviteter med børn i naturen, som du kan gennemføre i praksis med hjælp fra vores gratis materiale. 

Oplægsholdere: Kari Hald og Lenette Schunck. Begge ansat af Naturvejledning Danmark til at lede, udvikle og drifte Krible Krable projektet.

 

Krible Krable: Mikroforsker

På denne workshop bliver du præsenteret for det væld af materialer og muligheder som Krible Krable byder på. Her kan du - blandt meget andet - finde gode ideer til hvordan du kan arbejde med biodiversitet i børnehøjde. Et højaktuelt og relevante emne at tage op i din pædagogiske praksis. Du får også en lynintroduktion til Mikroforsker – en arbejdsmodel, som egner sig til godt pædagogiske science projekter med udgangspunkt i naturen.

Oplægsholdere: Kari Hald og Lenette Schunck. Begge er ansat af Naturvejledning Danmark til at lede, udvikle og drifte Krible Krable projektet.

 

Kreative udtryk med naturen                                                                                                           

På denne workshop kan du: Producere sjove KK-dyrefigurer såsom et insekt eller et af de andre smådyr i naturmaterialer, som du kan tage med hjem og bruge i egen praksis. Få inspiration ud fra de viste eksempler. Og udveksle ideer med de andre deltagere.                                                                                                                           

Oplægsholder: Nanna Johansen, Naturvejleder og Biolog. Ansat som Naturkonsulent i Rødovre kommune, med fokus på understøttelse af læreplanstemaet Natur, udeliv og Science.

 

Vild legeplads

Vi skal se på, hvordan børn og voksne sammen kan forme grønne oaser og en vildere     legeplads og på den måde skabe spændende læringsmiljøer for bæredygtighed, natur og vilde dyr og planter. Vi er især nysgerrige på, hvad der skal til for at få dyrene til at flytte ind på vores udeområder.

Oplægsholder: Ida Kryger, Biolog og ansat i Friluftsrådets, med ansvar for det naturpædagogiske arbejde på 0-6 års området og projektleder for programmet Grønne Spirer for daginstitutioner og dagplejere.

 

Kroppen på Toppen

Få kroppen på toppen og bliv klogere på Krible Krable dyr!
I denne workshop arbejder vi på hvordan du kan bruge fysisk aktivitet og en legende tilgang i arbejdet med børn, udeliv og krible krable. Vi bruger Krible krable dyrene med seje superkræfter i lokalområdet og afprøver små lege hvor science, matematisk opmærksomhed, krop og bevægelse inddrages som et naturligt element i undersøgelsen af krible krable dyrenes verden.

Oplægsholder: Helle Fuglsang, Naturvejleder og fysioterapeut med passion for at øge kendskabet til naturpædagogik samt for at mange får Kroppen på toppen gennem leg og bevægelse, gerne i og med naturen.

 

Science og leg 

Med denne workshop kan du lære hvad der kan ligge i begrebet science fra læreplanstemaet, når det anvendes i dagtilbud, og hvordan det kan kombineres med leg. Du bliver klædt på til at genkende science og science praksisser samt at være nysgerrig og legende med børnene indenfor læreplanstemaet natur, udeliv og science. Det er målet at styrke kvaliteten af science-orienterede læringsmiljøer, hvor børnenes naturlige nysgerrighed er udgangspunktet for fælles, legende undersøgelser.

Oplægsholder: Morten Rask Petersen, Docent i anvendt matematik- og naturfagsdidaktik, Ph.D., UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole                                                           

Markedsplads:

Krible Krable. Hør om projektet og bliv klogere på det store udvalg af materialer.

Kontakt

NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
tlf. 0045 5694 0400

naturbornholm@naturbornholm.dk

Åbningstider

1. april - 31. oktober

mandag - søndag 10 - 17

Indgang lukker kl. 16

Om os

Danmarks populære oplevelsescenter. Stedet hvor Naturvidenskaben bliver underholdning, og Naturvejlederen byder velkommen

Nyhedsbrev

© NaturBornholm