GRØN DANNELSE
Konference torsdag d. 29. januar 2026 på GSH
Drømmen om at flere børn og unge på Bornholm bliver en aktiv del af den Grønne Dannelse, lever i både skoler og
dagtilbud. Grønne institutioner og engagerede netværk blandt lærere og pædagoger er med til at fastholde den
grønne kurs – ud over de allerede fastlagte politikker og strategier. For femte gang inviterer vi til en
eftermiddagskonference, hvor målet er at alle kan hente ny viden, inspiration og motivation til det daglige arbejde
med Grøn Dannelse. Arbejdet kræver nemlig handlinger, aktiviteter og engagement fra de voksne.
Kl. 13.00: Konferencen starter med et inspirerende keynote speak af Bente Klarlund, overlæge
på Rigshospitalet og professor i integrativ medicin og leder af TrygFondens Center for aktiv sundhed.
Bente har skrevet en lang række bøger og er fast klummeskriver i Politiken om sundhed.
Bente vil komme ind på sundhed med vægt på fysisk aktivitet - især børn, natur og bevægelse.
Kl. 14.00: 1½ timer med workshops.
Workshop 1:
Naturoplevelse, nærvær og grøn dannelse v. naturvejleder og naturterapeut Thomas Lasse Edlev
Hvad er naturoplevelsens potentiale, hvordan understøtter vi nærvær i nuet og hvad vedkommer det grøn dannelse? Workshoppen indledes med et oplæg, der sætter perspektiv, giver praksiseksempler og lægger op til refleksion. Derpå følger nogle legende øvelser, der afsluttes med fælles opsamling. Oplægget retter sig mod pædagoger i dagtilbud og skoler.
Workshop 2:
Feltundersøgelser lige uden for døren v. Lene Christensen, cand. scient, specialkonsulent i Astra og programleder for Masseeksperimentet
Få inspiration til spændende, praktiske feltundersøgelser, som mellemtrinnet kan udføre lige uden for døren! I denne hands-on workshop præsenteres en række feltundersøgelser, der giver eleverne mulighed for at arbejde som rigtige forskere – med fokus på mikroliv, insekter, jord, mos, lav, luftforurening og plastforurening.
Alle undersøgelserne er udviklet i forbindelse med Masseeksperimentet. Du får konkrete idéer, materialer og metoder med hjem, så du med det samme kan gå i gang.
Workshop 3: Naturen i billedet – billedet i naturen v. Anne Harild
Workshop 4:Gerlev legecenter
Workshop 5:Offentliggøres senere
Kl. 16.00: Konferencen slutter af med et keynote speak af Vicky Knudsen, biolog, radiovært, forfatter, bornholmer
m.m. Med en enorm faglig viden krydret med stor entusiasme og højt humør vil Vicky give et interessant indblik i,
hvordan hun formidler naturfaglig viden til børn og unge. Har Bornholm mon betydet noget for hendes engagement?
Kl. 16.45: Afrunding
Kl. 17.00: Slut
Pris: 350 kr.
Studerende ½ pris
Tilmelding til
René Vilsholm: rene.vilsholm@naturbornholm.dk
For yderligere information
Ulla Didriksen: ulla.didriksen@brk.dk
René Vilsholm: rene.vilsholm@naturbornholm.dk
Praktisk
Når de mange workshops indholdsmæssigt er på plads, sendes indbydelser ud.
Stor hilsen fra innovationsgruppen for Grøn Dannelse: Matilde Lissau, René Vilsholm, Troels Cort,
Christina Cordua Thurmann, Nina Gjettermann, Sanne Bloch og Ulla Didriksen
Arrangører: Innovationsgruppen for Grøn Dannelse
Sanne Bloch, Naturpædagog, tidligere tilknyttet til Gudhjem Naturbørnehave, Nina Gjettermann, lærer på Rønne Privatskole, Christina C. Thurmann, lærer på Rønne Privatskole, Matilde Lissau, lærer på Bornholms ungdomsskole, Ulla Didriksen, koordinator for Skoletjenesten Bornholm/Center for Skole, BRK, René Vilsholm, formidlingschef på NaturBornholm, og Karina Larsen Pihl, konsulent.
