Om Linjer i Landskabet
Linjer i Landskabet er skabt af samarbejde
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby med landskabet syd for byen. Her kan du gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Der er mulighed for at følge med på tur med kort, en bog, APPen "Linjer" eller en menneskelig guide.
Bogen kan købes her
Aakirkeby indrammes af Grødby Å og Læså, der ved kysten afgrænser området Boderne, som måske har fungeret som havn og anløbsplads for Aakirkeby i tidligere tider. Langs Læså kan du følge de 400-600 mio. år gamle geologiske lag.
Klintebakken syd for byen er en forkastning som danner grænse mellem den urgamle granit og de yngre geologiske aflejringer af sandsten.
Du kan selv følge linjerne i landskabet og gå på opdagelse i historien. Download appen og lad landskabet åbne sig for dig. Undervejs vil du møde runesten, bautasten, helleristninger, geologiske fænomener og Bornholm natur, når det er allerbedst.
Projektet er et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Museum, NaturBornholm og lodsejere i området.
Linjer i landskabet er realiseret med støtte fra:
Nordea-fonden, Den A.P.Møllerske Støttefond, Friluftsrådet, Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brandforsikring, Brdr. E.,S. og A. Larsens Legat, Vandførefonden, Brk Fritid og Kultur lokalråd