LAL - Laptops and Lighthouses
Laptops and Lighthouses (LAL) er et tværnationalt EU-Interreg-projekt, der arbejder for at skabe mere helårsturisme i områder i den sydlige østersøregion, som i dag er stærkt præget af sæsonbetonet turisme, herunder Bornholm.
I en tid, hvor efterspørgslen efter fleksible arbejdsformer og såkaldte workations vokser, udvikler LAL-projektet potentialet ved at integrere fjernarbejdsmuligheder i eksisterende turismemiljøer, særligt uden for højsæsonen. Projektet vil skabe helårsøkonomi i turistdestinationer, mindske sæsonafhængighed og fremme bæredygtig anvendelse af ressourcer og skabe en robust og innovativ turisme i områderne.
Projektet arbejder med at udvikle og igennem pilotaktiviteter afprøve såkaldte workation-løsninger: Ophold, hvor gæster kan kombinere arbejde med natur, kultur og lokale tilbud. Det kan være i kyst- og landområder, som ellers har færre besøgende uden for højsæsonen.
Gennem projektet undersøges, hvordan eksisterende turistmiljøer kan suppleres med:
- coworking-faciliteter og fleksible arbejdspladser
- bæredygtige overnatnings- og oplevelsestilbud
- stærke lokale samarbejder mellem turisme, erhverv og kommuner
Målet er at skabe nye muligheder for lokal økonomi, mere stabile arbejdspladser og et mere bæredygtigt turismemønster.
Projektet løber fra 2025-2028 og samler partnere fra Danmark, Litauen, Polen og Sverige.
Laptops and Lighthouses hjemmeside: laptopsandlighthouses