NaturBornholms historie
Idéen blev til virkelighed
Oplevelsescentret NaturBornholm blev indviet af Hans kongelige Højhed Prins Henrik den 16. maj 2000.
Otte år var der gået, fra idéen om at finde et sted til en udstilling af den bornholmske natur og geologi opstod, til Bornholms i særklasse største turistmæssige satsning var en realitet.
Det var otte lange og besværlige år, men også otte år, der blev et bevis på, at et lille samfund godt kan udrette noget enestående, når kræfterne lægges sammen.
Historien er kort fortalt den, at formanden for Naturhistorisk Forening for Bornholm, Lektor Poul Nørgaard på foreningens generalforsamling i marts 1992 kraftigt opfordrede til, at medlemmerne aktivt skulle arbejde på, at der kunne indrettes en bygning til fremvisning af det helt egenartede ved Bornholms geologi og natur.
25. juni 1992 kontaktede foreningen ved daværende Cateringchef Sven-Erik Jensen og PR-chef Søren Wollf Aakirkeby Kommunes Borgmester Birthe Juel-Jensen.
Anledningen var nemlig den, at Bornholms Museum i flere år havde haft sin oprindelige geologiske og naturhistoriske samling liggende i depot, og at Naturhistorisk Forening i løbet af foråret 1992 havde arbejdet videre med idéen om et nyt naturcenter ved de internationalt kendte geologiske lokaliteter syd for Aakirkeby.
Men, det skulle være et avanceret museum, der kunne fortælle mere end blot den bornholmske geologiske historie. Verdens største brakvandshav, Østersøen, skulle også have en omtale sammen med øens store mangfoldighed af naturtyper, dyr og planter.
Aakirkeby Kommune fandt ideen spændende, og det aftaltes, at man skulle lægge hovederne i blød for at konkretisere et første oplæg.
Kredsen blev udvidet med lektor Poul Nørgaard og formanden for Naturfredningsforeningen på Bornholm, Lektor Jørgen Butzbach og Museumsinspektør Henrik Vensild.
Desuden kontaktede man Zoologisk Haves daværende Direktør Bent Jørgensen. Han er selv bornholmer, og hensigten var dels at få hans mening om ideen, dels at overtale ham til at deltage i arbejdet.
Bent Jørgensen blev fyr og flamme og gik aktivt ind i projektet. Han medbragte en medarbejder fra Zoologisk Have, Aktivitetschef Peter Haase, og de to har om nogen i forening været ildsjælene bag udviklingen af projektet.
I januar 1993 var det Aakirkeby Kommunalbestyrelses tur til at opleve Bent Jørgensens formidlingstalent.
Ingen var efter hans indlæg i tvivl om, at projektet ville kunne være en gave til den bornholmske turisme, at det ville kunne realiseres, og at man lige så godt straks kunne gå i gang med at skaffe de fornødne midler. Aakirkeby Kommune lagde selv ud med at sætte fem millioner kr. af til formålet på det kommende års anlægsbudget.
Det skriftlige materiale blev PR-chef Søren Wolff tovholder i, og sammen med øens interesserede og meget vidende græsrødder fra en lang række bornholmske foreninger blev der holdt nogle indledende møder. På et seminar i 1993 tog ideerne form.
Herefter var tiden kommet til at kontakte Arbejdsmarkedets Feriefond. Fondens direktør gav fra starten initiativtagerne det venlige råd, at man skulle tage hjem og finde flere penge og gøre projektet til et fælles bornholmsk projekt. Så ville Feriefonden gerne kigge venligt på en låne-ansøgning.
Bornholms Amtskommune blev en interesseret medspiller og fordoblede anlægssummen til ti millioner kroner. Men der var stadig langt til de 70 millioner kroner, som idé-mændene i 1993 troede, at NaturBornholm ville komme til at koste.
Indenrigsministeriets pulje til udvikling af landdistrikterne skød 570.000 kr. i projektet, og i 1995 blev der udarbejdet et detaljeret idé-oplæg, som udjorde grundlaget for ansøgninger til en række fonde, ikke mindst Arbejdsmarkedets Feriefond.
Efter modtagelse af den hidtil største enkelt-bevilling fra Friluftsrådet på fire millioner kroner, tilskud fra Sparekassen Bornholms Fond på tre millioner kroner og tilskud fra Folketingets Finansudvalg valgte også Feriefonden at yde et 25-årigt rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner.
Også andre fonde bidrog, hvorefter Aakirkeby Kommunalbestyrelse i december 1996 vedtog, at projektet kunne gå i gang!
Sammen med Bornholms amtskommune garanterede Aakirkeby kommune for den manglende finansiering på dengang 5,8 millioner kroner.
Der blev udskrevet en arkitekt-konkurrence, som fem tegnestuer deltog i. Vinderen blev Henning Larsens Tegnestue, og som udstillingsrådgiver valgtes Christian Bjørn Design.
I juli 1998 gik byggeriget officielt i gang. Men, ikke uden besvær. For på byggeriets første 14 dage faldt der næsten 100 mm regn.
Diverse uforudsete vanskeligheder til trods holdt entreprenørerne tidsplanen, og først i december 1998 kunne der holdes rejsegilde på den store bygning.
12. maj 1999 blev grundstenen nedlagt ved en mindre sammenkomst, og den 16. maj 2000 kl. 11.30 blev oplevelsescentret NaturBornholm indviet af husets protektor, Hans kongelige Højhed Prins Henrik.
I dag drives NaturBornholm af Den erhvervsdrivende fond NaturBornholm.
Bidragsydere til byggeriet har været:
- Aakirkeby Kommune
- Bornholms Amt
- Arbejdsmarkedets Feriefond
- Friluftsrådet
- Sparekassen Bornholms Fond
- Folketingets Finansudvalg
- EU's Regionalfond Mål 5b
- Erhvervsministeriet
- Damgaard Data
- Wiedemanns legat
- Simon Spies Fonden
- Det Obelske Familiefond.
NaturBornholm - bygningen
NaturBornholm er i særklasse historiens største bornholmske turistsatsning, og det er det største byggeri på øen siden Hammershus, der blev opført i det 13. århundrede.
NaturBornholm er på ialt 3.800 kvadratmeter til en samlet anlægssum på godt 85 millioner kroner.
Med sin arkitektur er rammerne omkring NaturBornholm en oplevelse i sig selv. Arkitekturen står den verdensberømte danske arktiekt, Henning Larsen, for.
Selve bygningen fremstår som granit og glas.
Facadebeklædningen udgøres af gabioner – store, firkantede kurve, flettet af metal og fyldt med Vang-granit i passende størrelser.
Og netop facadebeklædningen fremhæver det bornholmske udgangspunkt: Forekomsten af det særegne råstof, granitten, hvis dannelse forklares inde i bygningen.
Hermed understøtter bygningen en af de helt essentielle historier, som centret gerne vil fortælle om den bornholmske egenart.
Granitten brydes af glas, bl.a. af store panoramavinduer mod syd, som henter den bornholmske natur helt ind i bygningen. Sceneriet kan nydes fra caféen og fra oplevelseshallen.
Bygningen består af tre hovedelementer:
- Service- og administrationsbygning mod vest
- En central glasoverdækket gade, der forbinder servicebygningen med oplevelses- og udstillingshallerne
- Oplevelses- og udstillingshallerne mod øst
Straks efter at være blevet modtaget i receptionen kommer man ind i en lang gade. Den er syv meter høj, glasoverdækket og med en storslået udsigt.
I lige linje mod nord tårner Aa Kirkes klokketårn sig op, og mod syd er der et kig ud over stedet, hvor granit og sandsten mødes i den såkaldte forkastningszone. Videre mod syd er der et frit udsyn ud over det sydbornholmske bondelandskab til den blå Østersø i det fjerne.
Serviceafdelingen mod vest indeholder kontorer til administration samt personalefaciliteter, mødelokaler til foreninger og undervisningslokale.
Endelig indeholder servicebygningen også butik, samt selvbetjeningscafé i to etager. Caféen har panoramavinduer ud mod det sydbornholmske landskab og et frit udsyn over oplevelseshallens mange temaøer.
Mod øst ligger oplevelses- og udstillingshallerne.