Dato og klokkeslæt
19. september 10.00–12.00Fossiljagt ved Risebæk
Bornholms vilde fortid og smukkeste vandfald
FossilFestival på Bornholm inviterer på opdagelse i øens fascinerende fortid.
Over hele landet åbner museer, foreninger, oplevelsescentre og eksperter dørene til spændende arrangementer for nysgerrige børn og voksne, når der d.19. september er fossilFestival. Her kan du opleve, hvordan fossiler fortæller om Danmarks forhistorie og livets udvikling gennem millioner af år.
På Bornholm kan du tage med ud i naturen, mærke historien under fødderne og selv lede efter spor fra en fjern fortid.
Lørdag den 19. september kl. 10.00–12.00
Fossiljagt ved Risebæk – Bornholms vilde fortid og smukkeste vandfald
Tag med på en oplevelsesrig tur langs Risebæk, hvor Bornholms vilde natur gemmer på historier, der rækker millioner af år tilbage. Vi finder skifer med graptolitter, besøger det, mange kalder øens smukkeste vandfald, og går på jagt efter fossiler i 490 millioner år gamle havaflejringer. Med geologihammer, beskyttelsesbriller og en erfaren naturvejleder ved hånden får hele familien en sjov, lærerig og anderledes naturoplevelse.
Arrangør: NaturBornholm i samarbejde med DN Bornholm