Dato og klokkeslæt
22. marts 16.00–17.40CPH:DOX - Watching people watching birds
CPH:DOX - Watching people watching birds
Nu skal vi helt ned i tempo. Vi skal se på mennesker, der ser på fugle. Så ha’ kikkerten og
fuglebogen klar, og bliv inspireret til din næste gåtur.
Antallet og mangfoldigheden af fugle på verdensplan falder dramatisk. Samtidig opdager flere og flere mennesker fuglenes verden for sig selv: De har alle deres egne unikke historier, der har ført dem til at blive fuglekiggere. At se gennem en kikkert, er også en søgen efter noget primalt, unikt og sandt. På en næsten magisk måde, synes denne søgen at overføres til publikum i denne dokumentar; som om man forlader biografen med skærpede sanser og træder ind i en anden verden. Miljømæssigt kontroversielt, seriøst og humoristisk, bruger filmen visuelle billeder og intense lydlandskaber til at tegne
et billede af et samfund i krise, og i omvæltning. Filmen bliver en fortælling om tvivl og håb, liv og død, det at blive og det at forsvinde. Og fuglene bliver, på en berusende og næsten uhyggelig måde, en metafor for verdens tilstand.