Dato og klokkeslæt
20. november 15.00–17.00Ind i naturen : Peter Haase fortæller
Peter Haase fortæller: 50 år med naturformidling og de første år på NaturBornholm
Kom tættere på naturens mangfoldighed med Peter Haase, der gennem mere end 50 år har arbejdet med formidling af dyr og natur. Med et langt arbejdsliv på Zoologisk Museum og Zoologisk Have i København og mange år på NaturBornholm har han været med til at vække interesse for naturen og udbrede forståelsen for dens mangfoldighed.
Har du lyst til at høre historier og erfaringer om dyr og mennesker? Så kom og vær med i en samtale om, hvordan formidling af naturens processer og sammenhænge giver mening i en hverdag, hvor udfordringer med miljø, klima og biodiversitet fylder stadig mere. Tag del i diskussionen og få nye perspektiver på den natur, vi er en del af.
Foredragsholder: Peter Nørresø Haase
Mødested: NaturBornholm Grønningen 30, 3720 Aakirkeby
Arrangør: NaturBornholm i samarbejde med DN Bornholm
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.