Dato og klokkeslæt
26. juli 10.00–12.00Ind i naturen: Nexø og naturen
Vi mødes i Martin Andersen Nexøs mindestuer, hvor vi starter med at høre om forfatterens liv. Derefter går vi ad Martin Andersen Nexøs digterute og oplever den by og natur, der var Martin Andersen Nexøs barndomsland.
Turledere: Ingrid Kofod Larsen, Lilian Hjorth West og Michael Stoltze
Om Ind i naturen
Danmarks Naturfredningsforening, NaturBornholm, Dansk Ornitologisk Forening Bornholm, Botanisk Forening, Foreningen Bornholm og Svampevennerne på Bornholm har sammen arrangeret en række guidede vandreture i den bornholmske natur. Turene varer typisk et par timer og ledes af yderst kompetente og vidende fagfolk og formidlere. Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at tilmelde sig på forhånd. Man skal bare møde op. Turene er egnede for folk i alle aldre, blot man er nogenlunde godt til bens. Husk egnet påklædning og fodtøj, og tag gerne lidt mad og drikke med til turene. Vi slutter sæsonen med en komsammen på NaturBornholm, hvor vi fortæller og viser billede fra året, der gik.
Vi glæder os til at se jer ude i naturen!
Michael Stoltze, DN Bornholm og Kim Kock-Hansen, NaturBornholm