NaturKlubben

mødestedet for nysgerrige

  • Naturklubben _1
NaturKlubben er et tilbud til børnefamilier, der vil have det sjovt og spændende i og med naturen. 
 
Medlemsskab fås ved henvendelse på NaturBornholm, eller købes i webshop.

Mødested nævnes ikke, når arrangementer er på NaturBornholm.

2018

Jagt og vild mad
14. januar kl. 10-12: 
Vi snakker om jagt og vildt på Bornholm. Og vi snakker om at være jæger før og nu. Vi også undersøger en hare, og ser hvad der er indeni. Og vi prøver at lave ”vild” mad over bål.

 

Jagten på viden
25. februar kl. 10-12 
Spændende jagt på viden, hvor en videnskabsmand hjælper med, at finde vej gennem skov og eng. Ude i naturen findes der nemlig viden. Vi afslutter med varm kakao i NaturVærkstedet.

 

Luft – Science i børnehøjde
18. marts kl. 10-12
Kan ma se luft? Kan man høre luft? Kan luft bære noget oppe eller flytte noget? Kan luft lave kunst? Vi laver spændende undersøgelser om luft.

 

Fuglekasser 
15. april kl. 10-12
Det er tid til at hænge redekasser op til de vilde fugle. Mange af vores yngle fugle har det svært ved at finde naturlige rede pladser. Omkring NaturBornholm vil vi gerne have flere fugle, og især stæren har brug for hjælp. Vi kan hjælpe stærene ved at bygge redekasser til dem.

 

Salamander og frøer
27. maj kl. 10-12
Det kribler og krabler under vandets overflade! Vær med til at kikke ned i den forunderlige verden. Med fiskenet fanger vi salamander, frøer og vandinsekter, og kigger på dem i akvarier. Vi sætter navn på de små dyr og snakke om deres liv i vandet.

 

Vild mad fra naturen
17. juni kl. 10-12
Den danske natur byder på et væld af spiselige planter. Vi går på jagt efter råvarer i naturen og tilbereder og spiser vild mad på bålpladsen. Kom og lav pandekager med blomster.

 

På sporet af de bornholmske bisonokser
26. august kl. 10-12
Vi tager ud i bisonskoven på jagt efter Europas største pattedyr. Vi ser spor efter deres færden, lager bisonlege og snakker om bisonerne, og om hvad dyrene kommer til at betyde for skoven.
Mødeplads: P-plads ved Lindesbjerghus på Ch. X. vej 2, 3720 Aakirkeby

 

Svampetur
16. september kl. 10-12
Vi går på jagt i skoven efter svampe. Derefter får vi en individuel gennemgang af vores svampe af nogle af Svampevennernes kyndige repræsentanter. Vi laver også svampetryk.
Husk at medbringe en kurv til svampene.
Mødeplads: Almindingen, P-pladsen for enden af Springbakkevejen

 

Sans NaturBornholm i mørke
28. oktober kl. 17-19
Vi laver flotte lanterner med slangetegninger og går gennem NaturBornholms udstillinger i det mørke med lanternerne for at finde …., mærke …., sanse ….

 

Vi laver sæbe med bornholmske urter
18. november kl. 10-12
Vil du have noget smukt og unikt til dig selv, eller lave en gave til en du holder af? Så kom og lav en sæbe med bornholmske urter.

 

Mødested nævnes ikke, når arrangementer er på NaturBornholm.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.
HUSK at der også er aktiviteter på NaturBornholm HVER weekend på helligdage og i ferier, som du også kan deltage i

Medlemskabet giver:

  • Fri adgang hele sæsonen med forældre eller bedsteforældre*
  • Adgang til aktiviteter og særarrangementer i løbet af året.
  • Adgang til NaturKlubbens aktiviteter.
  • Årsskriftet ”Natur på Bornholm”
  • Invitation til forpremiere på årets nyheder
  • Invitation til ferniseringer af årets særudstillinger
  • Et medlemskort med foto

*Et medlemskab i NaturKlubben gælder for ét barn eller to børn (3-11 år). Medlemskortet giver adgang til NaturBornholm for 4 personer inklusiv de(n) på kortet angivne. Der tages et foto og udstedes et medlemskort ved første besøg på NaturBornholm.

Medlemskab af ‘NaturBornholms venner med ledsager’ giver også adgang til NaturKlubbens aktiviteter.

NaturKlubben