Geologiske processer 2

Klintebakken er nøglen til forståelsen af Bornholms geologi. Med bjergarter fra Klintebakken arbejdes der med bjergkædedannelse og hvordan naturens nedbrydende kræfter har brudt bjerget ned.

  • 34Bjergarternes

undervisningsoplægget starter med et oplæg om Bornholms dannelse og om de bornholmske bjergarter, der findes på Klintebakken: Gnejs, Nexøsandsten og Balkasandsten. Eleverne får desuden et overblik og et kendskab til processerne i et geologisk kredsløb: Bjergartsdannelse, forvitring, erosion, transport og aflejring.

Gennem en lille dramatisering tydeliggører naturvejlederen sammen med eleverne, hvordan forkastningen på Klintebakken er fremkommet.
På baggrund af den viden, eleverne nu har om Klintebakken, benytter eleverne holdvis stensavs-værkstedet. Udstyret med sikkerhedsbriller og forklæde saver de sten over og laver en model af Klintebakkens forkastning. Til sidst i læringsforløbet anvender eleverne deres modeller til at forklare det landskab, vi ser i dag, som er resultatet af forkastningen.

Før undervisningsoplægget ”Geologiske processer 2” er det godt at have været på Klintebakken med undervisningsoplægget ”Geologiske processer”. Alternativt kan eleverne finde sten på stranden og finde ud af, hvilke bjergarter det er, eller spille læringsspil på nettet.

Efter oplægget med naturvejlederen kan I blive i Naturværkstedet. Husk at booke Naturværkstedet på forhånd.

I er altid velkomne til at benytte NaturBornholms udstillinger, som har åbent fra 1. april til 31. oktober.


Det anbefales, at I før undervisningsoplægget går en tur til Klintebakken – for at se på gnejs og sandsten samt spor efter et gammelt jordskælv.
Oplægget ”Geologiske processer 2” lægger op til, at I selv kan arbejde videre med historien om Bornholms natur gennem 1.700 millioner år, fra grundfjeldet blev dannet og frem til nutidens varierende landskab.

Baggrundsmaterialer

  • Geologi med Skoletjenesten på Naturbornholm. Findes her.
  • Jordens indre og ydre kræfter: www.geotema.dk – led under ’spil geologi’ 
  • Geologi på Bornholm – og i det ny gymnasium. Jørgen Butzbach 2007

Arbejdsark til udstillingerne

Efter undervisningsforløbet med Naturvejlederen kan i arbejde videre i udstillingerne med disse arbejdsark.
Print dem og hav dem med når I kommer, hvis I vil bruge dem.

Aktiviteter efter forløbet med naturvejlederen

Udendørs kan i låne grej til "Stenløb", og indendørs kan i låne grej til "Stenstabling". Husk at booke disse aktiviteter (koster ikke ekstra).

Praktisk information

Tag gerne billeder med iPads eller mobiltelefoner under forløbet, der kan bruges til efterbearbejdning.

Målgruppe:
7.-10. klasse

Fag:
Geografi

Varighed:
45 minutter med naturvejleder, derefter på egen hånd. Ønskes undervisningsoplægget forlænget, koster det 500 kr. pr. time og skal bestilles på forhånd. Naturværkstedet kan bruges, men skal bookes på forhånd.

Bestilling af undervisning: Altid efter ­aftale. Tlf. 56 94 04 07 eller ­Rene.Larsen@naturbornholm.dk

Pris: 
Gratis for bornholmske skoleafdelinger med årskort til NaturBornholm. Uden årskort: 90 kr. pr. elev (min. 15 elever), lærere gratis

 

Hvor: 

NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby

Hvornår:
Hele skoleåret

Fælles Mål

Undersøgelse:
Naturgrundlag og levevilkår

Modellering:
Jordkloden og dens klima

Perspektivering:
Jordkloden og dens klima

Kommunikation:
Ordkendskab

Før og efter besøget - online
Træt Mand
Find viden og inspiration før et besøg, eller brug det efter et besøg
Vidensbanken
Tag en Bornholmsk stensamling med hjem
Bornholmske Bjergarter
Køb en æske med Bornholmske stenarter til minde om turen, og til videre undervisning
butik
VidensPædagogisk AktivitetsCenter
Vpac
NaturBornholm er viden og indsigt gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.
Undervisningsministeriet om VPAC
Geologisk baggrund
Klippe I Svartingedalen
Få et indblik igeologien på Bornholm. Skrevet af Skoletjenesten på NaturBornholm.
Geologi med Skoletjenesten på NaturBornholm
Bøger
Bøger
Butikken på NaturBornholm sælger gode fagbøger til emnet
Køb dem i webshoppen
Medbragt mad
Lejrskole Spiser I På Naturbornholm
I er velkomne til at spise medbragt mad i vores café-område.
Det er også muligt at købe lidt ekstra
Kataloget
2016 Skoletjenestekatalog 650Px
Få hele Bornholms skoletjenestens 2016 katalog som PDF her
Kataloget som PDF