Anatomi

En meget praktisk workshop, hvor eleverne kommer til at dissekere et pattedyr – en mus – for at se på de mange vitale organer, som et pattedyr har, og hvad er deres funktioner?

  • 21Anatomi

Med udgangspunkt i elevernes egen viden om menneskekroppens opbygning, muskler og organer opsætter eleverne forventninger til, hvad der er inden i en mus, og hvordan dens anatomi er opbygget. Forløbet foregår i Naturværkstedet og er tilrettelagt således, at eleverne i grupper får mulighed for at dissekere en mus. Under kyndig vejledning åbner de musen fra bugen og tager herefter organerne ud og sætter navn på. Der lægges især vægt på lunger, hjerte og fordøjelsessystemet.

Det faglige udbytte af forløbet øges, hvis eleverne er grundigt forberedt på, at de selv skal dissekere mus. Desuden vil det være en god idé at have diskuteret etik omkring aflivning og dissektion, samt set på menneskets anatomi.

Efter undervisningsoplægget med naturvejlederen kan I blive i Naturværkstedet og fortsætte med endnu en dissektion af f.eks. fisk eller regnorme – dog på egen hånd og med dyr, I selv medbringer. I skal blot på forhånd have booket Naturværkstedet.

Baggrundsmaterialer

  • Find film med dissektion, f.eks. af sild: ­www.mbbio.wikispaces.com og ­http://biologibogen.systime.dk, søg på ”sild”
  • Søg på www.youtube.com f.eks. ”dissektion + torsk”, ”dissektion + mus”, ”dissektion + regnorm”

Arbejdsark til NaturVærkstedet

Efter undervisningsforløbet med Naturvejlederen kan i arbejde videre i NaturVærskteder med disse arbejdsark. 
Print dem og hav dem med når I kommer, hvis I vil bruge dem.

Praktisk information

Tag gerne billeder med iPads eller mobiltelefoner under forløbet til brug for det videre arbejde med emnet.

Efter forløbet skal klassen rydde op, vaske udstyret op og stille det til tørring, sætte stole op og feje i lokalet.

Målgruppe:
4.-6. klasse

Fag:
Natur/teknologi

Varighed:
45 minutter med naturvejleder, derefter på egen hånd. Ønskes undervisningsoplægget forlænget, koster det 500 kr. pr. time og skal bestilles på forhånd. Naturværkstedet kan bruges, men skal bookes på forhånd.

Bestilling af undervisning: Altid efter ­aftale. Tlf. 56 94 04 07 eller ­Rene.Larsen@naturbornholm.dk

Pris: 
Gratis for bornholmske skoleafdelinger med årskort til NaturBornholm. Uden årskort: 90 kr. pr. elev (min. 15 elever), lærere gratis

 

Hvor: 

NaturBornholm
Grønningen 30
3720 Aakirkeby
www.NaturBornholm.dk

Hvornår: Hele skoleåret

Fælles Mål

Undersøgelse:
Mennesket (4. klasse)

Modellering:
Mennesket (4. og 6.klasse)

Kommunikation:
Ordkendskab (4. og 6. klasse)

Før og efter besøget - online
Træt Mand
Find viden og inspiration før et besøg, eller brug det efter et besøg
Vidensbanken
Tag en Bornholmsk stensamling med hjem
Bornholmske Bjergarter
Køb en æske med Bornholmske stenarter til minde om turen, og til videre undervisning
butik
VidensPædagogisk AktivitetsCenter
Vpac
NaturBornholm er viden og indsigt gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser.
Undervisningsministeriet om VPAC
Geologisk baggrund
Klippe I Svartingedalen
Få et indblik igeologien på Bornholm. Skrevet af Skoletjenesten på NaturBornholm.
Geologi med Skoletjenesten på NaturBornholm
Bøger
Bøger
Butikken på NaturBornholm sælger gode fagbøger til emnet
Køb dem i webshoppen
Medbragt mad
Lejrskole Spiser I På Naturbornholm
I er velkomne til at spise medbragt mad i vores café-område.
Det er også muligt at købe lidt ekstra
Kataloget
2016 Skoletjenestekatalog 650Px
Få hele Bornholms skoletjenestens 2016 katalog som PDF her
Kataloget som PDF