Særudstilling 2019

Bøving & Bøving på NaturBornholm

  • Naturens Rødder Bøving

I sæsonen 2019 viser NaturBornholm billedkunst af de bornholmske kunstnere Hanne Bøving og HC Bøving.

Udstillingen ”Naturserenader & Sirenesange” omfatter nye malerier i kul, olie og akryl på lærred. Udstillingens centrale maleri ”Naturens Rødder” har de to kunstnere arbejdet på i fællesskab.

”Naturens rødder, Naturens mirakler, Naturens inspiration og kraft. Denne magi ser vi hver dag på vores gåture og fra dette naturens univers skaber vi vores farverige og fantasifulde malerier”

Kunstnerne bor og har atelier i Ibsker ved Svaneke.

De har siden 1970 udstillet i gallerier og kunstforeninger i hele landet.     

NaturBornholm har glæden af at kunne præsentere udstillingen Naturserenader & Sirenesange hele sæsonen 2019 frem til den 31. oktober.