Hugorme

Hugorme findes over hele Bornholm, vi møder dem sjældent

 

Hugorme
Hugormene stortrives på Bornholm, hvor der er mange gode levesteder. Men selvom der er mange hugorme, ser vi dem sjældent. Hugorme er, som de fleste vilde dyr, mere bange for mennesker end vi er for dem. De har ikke ører, men når vi går på jorden giver det nogle rystelser de mærker. - Og så gemmer de sig.

Hugormen er danmarks eneste giftslange. Man skal altid tage et hugormebid alvorligt og søge lægehjælp. Når det er sagt, er det de færreste som kommer alvorligt tilskade efter bid fra hugorm. Læs evt. mere om hugormebid hos naturstyrelsen.

En hugorm har to penisser
Hugorme ser man sjældent i naturen, og det er endnu mere sjældent at se hugorme parre sig, men her får du muligheden. Hvis du tør:

 

Uden skal
Et par gæster var så heldige at filme mens hugormeungerne blev født. Krybdyr, deriblandt slanger lægger æg, der senere klægges. Hugorme lægger i princippet æg, men uden skal og ungerne bryder ud af hinden lige så snart de kommer ud af moderen.

 

Ungernes menu
Og her er så ungerne. De er ikke let at tælle, men der var 15 stykker. Føden er biller og regnorme indtil de er parat til at spise mus.