De danske dinosaurer

NY UDSTILLING 2016

  • Megalosaurus 10
  • 2016 04 27 14 21 35
  • Fjers Udvikling
  • Krokodille Ude 2
  • Web Dinosaurspor Danekræ
  • Stenonyx
  • Sauropod ude
  • Huan taet paa

De danske dinosaur

Bornholm er det eneste sted i Danmark, der lå over havets overflade på dinosaurernes tid. Derfor er det kun på Bornholm, man kan forvente at finde spor fra dinosaurer, som var landlevende dyr. Mange har søgt efter spor fra dinosaur, men det var først i år 2000, det lykkedes at finde det første fossil. Siden er der gjort flere fund, og dem vil vi gerne vise frem i vores nye udstilling, der hedder ”De danske dinosaurer”.

I udstillingen går du rundt blandt dinosaurer i naturlig størrelse, som har levet på Bornholm. Nogle er over 20 meter lange og nogle er små som høns. Her kan du blive klog på vores verden, som den så ud i kridttiden og juratiden for mellem 65 og 200 millioner år siden. Den gang var Bornholm beboet af kæmpe dinosaurer, små pattedyr og sære planter.
Velkommen!

 

Fossiler afslører fortiden med et rigt dyreliv

På dinosaurernes tid for mellem 65-200 millioner år siden var ”Bornholm” en del af et kystnært landområde, der lå sydligere, der hvor nutidens middelhavsområde befinder sig i dag.Klimaet var varmt, der var et rigt dyreliv og ligesom nu, var der dyr i vandet, på land og i luften. Der var planteædere og rovdyr, men mange af dyrene var anderledes end dem, vi kender i dag. Det ved vi fordi vi har fundet fossiler –forstenede knogler, tænder og aftryk fra dyrene.
I havet levede muslinger, snegle, hajer, benfisk, svaneøgler, krokodiller og skildpadder. På land dominerede dinosaurerne. I luften fløj insekter og flyveøgler.
På land var også pattedyrene. Men de var endnu små og uanseelige. På Bornholm er der fundet tænder fra et af de små tidlige pattedyr, en multituberkulat.

Planterne i dinosaurernes verden

Da dinosaurerne dominerede livet på landjorden, var klimaet varmt og der var meget CO2 i atmosfæren. CO2 er et vigtigt element i planternes fotosyntese og derfor kunne planterne vokse ekstra godt. Landskabet var dækket af en frodig plantevækst hvis forskellige arter lignede nogle af de bregner og nåletræer vi kender i dag. Den gang for mange millioner år siden var de dominerende planter karsporeplanter som ulvefod, padderokker og bregner samt nøgenfrøede planter som nåletræer, ginkgotræer og koglepalmer. Bornholmske fossiler fra juratiden og kridttiden viser smukke aftryk at netop disse forhistoriske planter.
Dengang var dækfrøede planter, som for eksempel løvtræer og blomsterplanter endnu i deres spæde udvikling. Til gengæld er det de dækfrøede planter, der er domminerende nu.

Det kan lyde mærkeligt at forskere er så urolige for mere CO2 i atmosfæren i dag, når der har været meget mere CO2 i luften tidligere. Men det er ikke niveauet der er problemet, det er den meget hurtige forandringen stigning i niveau der er kritisk. Klimaforandringer har der altid været, og det er godt for nogle få arter, men for de fleste vil forandringerne være for store til at de kan nå at tilpasse sig. Det er I de perioder mange arter uddør.

Dinosaurerne på Bornholm spiste både planter og hinanden

De mere end 70 cm lange forstenede fodspor fra en gigantiske langhals, der er fundet ved Hasle viser, at der har gået en kæmpe planteæder rundt på Bornholm. Der skulle mere end hundrede kilo planter til at mætte det mere end 20 meter lange og over 10 tons tunge dyr. Ud fra sportypen mener man at det er en sauropod for eksempel af arten ferganosaurus, der har sat de store fodspor.
Den pansrede stegosaurus, som også har sat sine spor på Bornholm kunne være af arten Huayangosaurus, og kunne klare sig med mindre fødemængder. De planteædende dinosaurer måtte bruge masser af tid på at æde, men samtidig være på vagt for rovdinosaurer på jagt efter bytte. Ferganosaurus var så stor at den havde meget få fjender som fuldvoksen, men den måtte beskytte sine unger, der var små nok til at være en lækkerbisken for mange rovdinosaurer. Huayangosaurusen havde et effektivt forsvar. Med pansred krop, pigge og en hale udformet som morgenstjerne, har den været et svært bytte for sultne rovdinosaurer.

Rovdyrene udvikler særlige kløer og intelligens
En rovdinosaurus som Megalosaurus havde sine jagtmarker på Bornholm og hørte til en gruppe af rovdinosaurer med frygtindgydende tænder og kløer. De var tilpasset til at jage, dræbe og flænse byttedyr. Man mener deres krop var dækket af forstadier til fjer, som en dunet kylling. Disse fjer har været med til at holde den rette temperatur hos megalosaurus, de har dog ikke tjent som flyvefjer.

I Robbedale er der fundet forstenede tænder fra en anden rovdinosaurus Dromaeosauroides bornholmensis. Det betyder ”den hurtigtløbende dinosaurus fra Bornholm” og den har fået navnet fordi, den er den første af sin art, man har fundet. Dromaeosauriderne hørte til en anden gruppe af rovdinosaurer, som var udstyret med et effektivt våben - en usædvanlig stor slagteklo. De jagede i flok og nedlagde byttedyr, der var større end dem selv. Det krævede samarbejde, så dromaeosauroiderne må have været sociale og relativt intelligente. Dromaeosaurerne havde rigtige fjer og nogle af arterne havde udviklet evnen til at flyve eller svæve.
Hvis dinosaurerne havde levet i dag, ville de blive betragtet som primitive hvad angår tænkning. Lidt klogere end krybdyr. Men man behøver jo også kun at være lidt klogere end de andre, der lever omkring en, for at være den klogeste. Og da dinosaurerne generelt var meget dygtige til at skaffe sig mad, undgå at blive spist og føde levedygtige afkom, så var der ikke noget evolutionært pres for at udvikle intelligens.

Stenonyx - den mindste danske dinosaur
Ved Røgerierne i Hasle er der fundet et forstenet fodspor fra en lille rovdinosaur – en Stenonyx. Fodsporet er på størrelse med en 2 krone og ud fra sporets størrelse kan man regne ud at den fuldvoksne stenonyx ikke har været større end 35 cm i højden. Den lille stenonyx satte sporet for 200 millioner år siden, da den gik på lavt vand langs kysten for at finde føde, som for eksempel børsteorme og andre bløddyr.

 

Spor fra de tidligste pattedyr

En lille knudret tand fundet i kystklinten på Sydbornholm sad for 144 millioner år siden i gabet på et lille pattedyr, en multituberkulat. Navnet betyder: ”Dyret med de mange knuder på tænderne”. Multituberkultaten på Bornholm er det ældste kendte pattedyr i Skandinavien.
Multituberkulater er en uddød gruppe af primitive pattedyr, som tilhører insektæderne.
For 65 millioner år siden uddøde dinosaurerne og gav plads til pattedyrene, som hurtigt udviklede sig til et væld af arter - heriblandt mennesket.


Svaneøgler fra Bornholm

Der er fundet fossile knogler og tænder af svaneøgler i Haslesandsten, på Bornholm. Derfor ved vi, at der i Juratiden, for omkring 190 millioner år siden, levede forskellige arter af svaneøgler i havet omkring Bornholm. Svaneøglerne levede således på samme tid som dinosaurerne, der holdt til på landjorden. Svaneøglerne var krybdyr og de deles i to grupper: De langhalsede svaneøgler, plesiosaurer, og de korthalsede svaneøgler, pliosaurerne. Svaneøglerne kendes fra sen Trias(200 millioner år siden) til kridttidens afslutning for 65 millioner år siden.

Svaneøglernes levevis
Man har fundet fossiler efter over 15 arter af svaneøgler på verdensplan. De fossiler der er fundet ved Bornholm er fra svaneølger der blev mellem 2-5 meter lange. De små har vejet et par hundrede kilo, mens de store kunne veje flere ton.
Svaneøglerne var tilpasset livet i havet. Med deres strømlinede krop og lemmer der er omdannet til luffer, havde de et bevægemønster, der ligner pingvinernes i vand. De har været hurtige og adrætte svømmere, men langsomme og klodsede på land. Forskere diskuterer om svaneøglerne lagde æg på land – lige som havskildpadder vi kender fra i dag. Hvis de bevægede sig op på land, har de været sårbare og et let bytte for nogle af de rovdinosaurer, der huserede på landjorden, på den anden side er æggene bedre beskyttet i sandet oppe på land.
Svaneøglernes diæt har været forskellig alt efter hvilken art af svaneøgler der er tale om.
Den langhalsede svaneøgle havde et lille slangeagtigt hoved og den levede af fisk og blæksprutter. Den korthalsede svaneøgle havde et mere krokodillelignende hoved og ernærede sig ved stort set alt den kunne få fat i. Fælles for Svaneøglerne er, at de var kødædende krybdyr, der levede størstedelen af deres liv i havet.

 

Modellerne laves

I videoen nedenfor kan du se hvordan arbejdet med dinosaurmodellerne og udstilling blev til.

 

 

Væggene illustreres
BEN Woodhams Arbejde Forsvar Og Fjer
Væg-tegningerne under arbejdet
Tegning
2015 10 10 12 53 26
Tegningerne til modellerne laves meget realistiske
Muskler
2015 10 10 12 53 34
Muskler tegnes på skelettet. Kun for at lave modellens ydre korrekt.
Modellerne laves
Sauropod Ankommer 5
Selv uden ben er modellerne store!