DINO-dage i efterårsferien
Efterårsferien på NaturBornholm står i dinosaurernes tegn.
Hop ind i dinosaurenes verden og kom tæt på de store realistiske dinosaur modeller.
Udforsk de danske dinosaurer både ude og inde i udstillingen med sjove opgaver.
Bliv klog på dinosaurer. Tegn dem og find fossiler fra dinosaurernes tid. Se filmen ”Jagten på Danmarks første dinosaur”
Mellem kl. 11 og 15 kan du lave din egen dinosaurmodel og placere den på DINO-landskabet.
Kl. 11 og 14 fortæller naturvejlederen om dinosaurernes spændende liv på Bornholm og hvordan de har efterladt sig spor, der er blevet bevaret i over 160 millioner.
Kl. 13 kan du kæmpe om byttet som en rovdinosaur og vinde bogen om de bornholmske dinosaurer
SVAMPEUDSTILLING:
1. oktober – 31. oktober: Svampeudstilling:
Traditionen tro sluttes sæsonen af med naturens vilde gaver.
Udstillingen er lavet i samarbejde med øens svampeforening: Svampevennerne.
I NaturBornholms oplevelseshal hænger forskellige plancher, der fortæller om, hvad man skal se efter, når man har plukket en svamp og vil bestemme den. Der er også gode plukkeråd og lidt om forskellige svampetyper. I år fokuserer vi især på svampenes forskellige former og farver. På opstillede borde ligger svampebilleder og lidt friske svampe i den udstrækning, de har kunnet fremskaffes.
Svampetur i efterårsferien.
Så er det endnu engang muligt at komme med på svampeture med Bornholms svampevenner i efterårsferien
På begge ture vil der være dygtige svampekendere med til at fortælle om den store overflod af svampe, der findes i den bornholmske natur.
Svampeturene
Tirsdag den 17. oktober kl. 13.00 i Pedersker Plantage.
Mødested: Pedersker Jagthus, Ølenevej 42 J
Efterfølgende er der svampebestemmelse på NaturBornholm kl. 14.30 - 17:00
Torsdag den 19. oktober kl. 13.00 i Almindingen.
Mødested: P-plads ved Arboretet, Segenvej 37
Efterfølgende er der svampebestemmelse på NaturBornholm kl. 14.30 - 17:00